Siden 2015 har Danny Bruslund stået i spidsen for kanoudlejningen i Ansager. Med en stigende interesse for naturoplevelser de seneste år danner han i dag ramme om mindst 100 ture årligt.
Vestjysk Kanoudlejning har licens til sejlads på Varde Å, Ny Varde Å, Ansager Å og Grindsted Å. Sæsonen starter hvert år den 15. maj.
Vi ser frem til en god sæson 2026 og til at byde jer velkommen til gode oplevelser på åen.
Kvalitetskanoer
Alle vores kanoer er certificerede og bliver løbende serviceret. Efter hver udlejning bliver de desuden rengjort og grundigt gennemgået, så de altid er klar til næste tur.
Ruter for alle
I de fire å-systemer, vi har tilladelse til, finder I ruter fra få timer til flere dage. Der er derfor altid en løsning, der passer til jeres behov og niveau.
Service
Vi gør os umage for, at I får en god oplevelse fra start til slut. Inden afgang sørger vi for, at I er godt klædt på til turen, så I trygt kan nyde dagen på åen.