Vi glæder os til at se jer!
Vi råder over 14 rummelige 3-personers kanoer og har tilladelse til sejlads på Ansager Å, Ny Varde Å, Varde Å og Grindsted Å. Hver å har sit eget særpræg, men fælles for dem alle er de naturskønne omgivelser og rolige rammer. Tag afsted med familie, venner, kolleger eller din partner og oplev naturen fra vandsiden. Langs ruterne finder I desuden flere gode muligheder for overnatning, hvis I ønsker at forlænge turen.
Kvalitetskanoer
Alle vores kanoer er certificerede og bliver løbende serviceret. Efter hver udlejning bliver de desuden rengjort og grundigt gennemgået, så de altid er klar til næste tur.
Ruter for alle
I de fire å-systemer, vi har tilladelse til, finder I ruter fra få timer til flere dage. Der er derfor altid en løsning, der passer til jeres behov og niveau.
Ægte vestjysk service
Vi gør os umage for, at I får en god oplevelse fra start til slut. Inden afgang sørger vi for, at I er godt klædt på til turen, så I trygt kan nyde dagen på åen.